For at bestille mad vælges ”bestil mad”.
Under ”vælg og bestil” vælger du den dato, du ønsker at starte din bestilling fra. Du bestemmer selv hvor mange dage, du vil bestille til ad gangen. Eneste betingelser er, at du har afgivet din bestilling inden kl. 24.00 dag før, du ønsker din skolemad leveret.
Ved klik på datoen fremkommer de menuer, man kan bestille til den pågældende dag. Menuerne skifter fra uge til uge. Der sættes x ud for den menu, der ønskes og for at fortsætte vælges ”en dag frem”, og sådan fortsættes der, til der er bestilt til de ønskede dage. Weekender vises ikke, og der kan derfor ikke bestilles.
Der kan kun bestilles til et barn af gangen.
Har man glemt en dag eller bestillingen ønskes ændret vælges ”en dag tilbage” og man finde den dato, der skal tilføjes eller ændres.
Ønsker man at se, hvad der er bestilt vælges ”vis bestilling”.
Når bestillingen er fuldført vælges ”afslut og betal”.
Under ”afslut og betal” indtastes personlige oplysninger. Dette er kun nødvendigt første gang man bestiller, derefter kan man søge på telefonnumret. Vær særlig opmærksom på om barnets navn og klasse er angivet korrekt, hvis du har trykket på knappen "Søg". Hvis navnet er angivet forkert, vil madpakken blive leveret i den forkerte klasse.
Er der glemt noget, kan man vælge ”tilbage til bestilling” og derefter ændre eller tilføje.
Når alle oplysninger er indtastet vælges ”gennemfør bestilling”.
Som noget nyt har vi gjort det muligt at betale med dankort, men du kan stadig betale med bankoverførsel.
Bankoverførsel:
Når du trykker ”gennemfør bestilling”, modtager du via mail en ordrebekræftelse. Ordren skal betales før der bliver leveret, gerne samme dag som bestiling er afgivet. Dette er vigtigt. Uden registreret betaling kan vi ikke udlevere maden.
Husk at påføre din betaling det opgivne ordre nummer.
Dankort:
Når du betaler med dankort registreres ordren som betalt med det samme. Du vil modtage en mail med ordreoplysninger. I denne mail kan du også via link se ordrestatus.
Har du ikke mulighed for at betale via nettet kan ordren betales i Stoholm Fritids- og Kulturcenter.
Når betaling er registeret, modtager du via mail din faktura, og først når du har modtaget din faktura er du sikker på at ordren er registreret.
Mad udleveres klassevis på skolen til klassens duks kl. 11.30 i aulaen.
Alle personlige oplysninger behandles selvfølgelig fortroligt.
Når Stoholm Fritids- og Kulturcenter har afleveret dagens skolemad til de enkelte klassers dukse er det efterfølgende skolens og elevernes eget ansvar, at maden når frem til den enkelte elev. Vi har ikke mulighed for at refundere betalte, men uafhentede madpakker.
Af hensyn til køkkenets produktionstid kan vi heller ikke annullere eller refundere bestilt skolemad i tilfælde af få dages sygdom eller fravær. Hvad der eventuelt skal ske med det syge barns mad de pågældende dage kan eventuelt aftales indbyrdes i de enkelte klasser. Normalt vil maden på grund af de sundhedsmæssige krav blive destrueret selv samme dag.
I tilfælde af længerevarende fravær eller sygdom bedes du kontakte Lene Jensen på Stoholm Fritids- og Kulturcenter tlf. 97 54 16 21, for afbestilling af skolemad..
|